|
Intet sted beskrives vores del af Danmark bedre end i A. Egeberg Jensens sang
"For en fremmed barskt og fattigt" fra 1922:
For en fremmed barskt og fattigt
For en fremmed barskt og fattigt
er vort land, men rigt på minder
for dets børn og fuldt af skønhed;
her plovjernet guldhorn finder.
Østpå knejser over sletten
som en kæmpe Kloster kirke;
vestpå mindet stedse taler
om Hans Schaks og Rantzaus virke.
Skønt er landet; ingen hindring
standser blikket, når det vanker
over vidderne og henter
fred og ro til sind og tanker.
Her er skønt, når duggen perler
trindt i engens blomstervrimmel
under lærkens jubeltoner
fra den høje, lyse himmel;
skønt, når solen går i hav
og farver enge gyldenrøde,
når langs gadens gamle huse
Møgeltønders linde gløde.
Nattens dybe stilhed brydes,
når de vilde svaner skrige;
hvem kan glemme fugletrækket
over Rudbøl sø og dige!
Skønne land! Dit strenge åsyn
kun den fremmede du viser,
dine børn du mildt tilsmiler;
elskte hjemstavn! vi dig priser. |
